Hvad koster en MR-scanning af hovedet?

Er du blevet henvist til en MR-scanning af hovedet? MR-scanning er et vigtigt værktøj til diagnosticering og behandling af flere sygdomme men kan også være et led i en forebyggende behandling.

 

På siden her finder du alt det, du skal vide, inden du får en MR-scanning af hovedet.

Annonce

Bange for sygdom i kroppen?

Hør Pouls historie herunder og bliv klogere på, hvad en MR-scanning har betydet for ham.

Hvad koster en MR-scanning af hovedet?

En MR-scanning af hovedet koster 2.950 kr.

Kilde: Helkropsmr.dk

 

Der findes ikke en enkelt pris på MR-scanning af hovedet. Med en henvisning i hånden bliver du ikke opkrævet nogen brugerbetaling i det offentlige. De private klinikker har dog forskellige priser, der bl.a. varierer efter:

  • Undersøgelsens omfang – antallet af billedsekvenser er noget af det, der spiller ind på prisen. Derudover vil MR-scanning af hovedet som en enkelt region være billigere end en helkropsscanning, ligesom kontrastvæske også vil blive lagt oveni i det samlede beløb.
  • Det konkrete behandlingssted – de forskellige klinikker har ikke ens priser. Det er derfor godt givet ud at undersøge, hvad de har at byde på hver især. Mange steder kan du få samlede pakkeløsninger med konsultation, undersøgelse og efterfølgende samtale og behandlingsplan inkluderet i prisen.

En MR-scanning af hovedet vil typisk løbe op i et beløb, der svarer til nogle tusinde kroner.

Hvad er MR-scanning?

MR er en forkortelse for ”Magnetisk Resonans”. Under en MR-scanning får du taget detaljerede billeder af kroppens indre led, væv og organer. På den måde er det et vigtigt led i diagnosticering og er brugt hyppigt i løbet af de seneste 35 år.

I modsætning til både CT- og røntgenscanninger indgår der ingen stråling under MR-scanningen, og det er derfor ganske risikofrit for alle grupper.

Der skelnes mellem såkaldte helkropsscanninger og scanninger af enkelte regioner i kroppen – fx hovedet.

Hvilke sygdomme kan diagnosticeres med MR-scanning af hovedet og nakken?

Hoved og nakke er tæt forbundet med hinanden, og derfor vil du tit opleve at få begge ting undersøgt ved samme lejlighed.

En MR-scanning af hoved og nakke bruges til diagnosticering af følgende sygdomme:

  • Kræftsvulster
  • Godartede svulster og cyster
  • Hjerneblødning
  • Blodprop i hjernen
  • Hjernesygdomme – fx Alzheimers og epilepsi
  • Diskusprolaps eller nerver i klemme i nakken

En udførlig MR-scanning af hoved og nakke vil give ny og konkret viden om, hvordan din krop har det. På baggrund af dette kan der blive skræddersyet det bedst mulige behandlingstilbud til dig.

Undersøgelse med kontrastvæske

I nogle tilfælde vil du få indsprøjtet kontrastvæske i blodet forud for en MR-scanning af hovedet. Kontrastvæske er ganske ufarligt og sprøjtes direkte ind i blodåren. Væsken er med til at tydeliggøre forskelle på raskt og sygdomsramt væv.

Hvordan foregår en MR-scanning af hovedet?

En MR-scanning af hovedet foregår en smule anderledes end en almindelig kropsscanning. Undersøgelsen foregår stadig, mens du ligger på et leje. Inden scanningen bliver der dog lagt en antenne over dit hoved, som kan modtage radiobølgerne fra maskinen.

Mens billedsekvenserne bliver taget, vil maskinen afgiven en bamlende lyd. Du får derfor udleveret nogle høreværn inden scanningen.

Desuden bliver du bedt om at fjerne alle smykker og andre metalgenstande, der kan forstyrre undersøgelsen. Maskinen fungerer nemlig som én stor magnet.

Hvor lang tid tager undersøgelsen?

En MR-scanning af hovedet tager typisk mellem 30 og 90 min. Det afhænger i høj grad, hvor omfattende undersøgelsen er. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tage mange billedsekvenser, ligesom brug af kontrastvæske også kræver ekstra tid.

Jeg lider af klaustrofobi – hvad gør jeg?

Mange føler ubehag ved tanken om at skulle ligge stille inde i et rør – det rammer særligt dem, der i forvejen lider af klaustrofobi.

Er du derfor utryg, bør du fortælle det til din læge allerede inden undersøgelsen. I fællesskab kan I finde en løsning, der kan gøre MR-scanningen af hovedet til en god oplevelse for dig – fx at have musik i ørerne eller have nogen med under scanningen.

Husk på, at du under hele undersøgelsen kan kontakte personalet vha. en alarmklokke, hvis der skulle være det mindste problem.

Kan jeg få en MR-scanning af nakke og hoved uden henvisning?

Ønsker du at få en MR-scanning af nakke og hoved inden for det offentlige, er det nødvendigt med en henvisning fra egen læge eller specialist. Med en henvisning i hånden vil du kunne bestille tid til en undersøgelse uden brugerbetaling.

Inden for det private er der intet krav om henvisning. Du kan derfor ringe til hvilken som helst privatklinik og bestille en tid. Mange benytter sig af dette, hvis de ønsker en forebyggende behandling – fx hyppige scanninger efter et kræftforløb.

Hvor lang er ventetiden på MR-scanninger af hovedet?

Inden for det offentlige varierer ventetiden fra region til region, og der kan derfor gå alt imellem 5 og 64 uger, før der er en ledig til en MR-scanning af hovedet.

Husk på, at du som patient har ret til at få en tid inden for 30 dage. Kan dette ikke blive opfyldt af det offentlige, vil du blive henvist til en privat klinik og få dækket dine udgifter i forbindelse med undersøgelsen.

I det private er der stort set ingen ventetid. Når du ringer, vil der ofte være en ledig tid inden for nogle få dage.

Hvornår får jeg svar på min MR-scanning af hovedet?

I det offentlige sundhedsvæsen vil der typisk gå 4 uger, før din læge har fået resultaterne. Du vil efterfølgende blive kaldt ind til en samtale om resultaterne og den videre behandling, hvis det måtte blive nødvendigt.

På private klinikker vil du typisk få svar på din MR-scanning af hoved inden for få hverdage.

Hvordan finder jeg en god klinik til MR-scanning af hovedet?

Tillid er afgørende for, at du føler dig tryg og tilfreds under hele dit undersøgelsesforløb. Derfor er det også godt givet ud at finde en dygtig og rar specialist.

Forhør dig ad hos dine nærmeste, om de kender nogen, som de kan anbefale til dig. På den måde kan du nemmere finde frem til den klinik, som passer bedst til dig.

Annonce

Anbefaling af Helkropsmr.dk

Hør Dortes forløb med Helkropsmr.dk.